Om os

Jeg hedder Elena, er 47 år og kommer oprindeligt fra Moskva i Rusland, bor i Danmark over 9 år. Jeg er dansk gift, med Kurt, som er landmand. Han beskæftiger sig med marker og landbrugsmaskiner. Vi har sammen Michelle på 6 år. Min datter Alina er 23, hun går på Universitetet og bor i Århus. Kurt har to døtre, der kommer på besøg en gang imellem.

Jeg er uddannet pædagog, og har mange års erfaring med at arbejde med børn. I Moskva havde jeg i 13 år en privat legestue, hvor jeg både arbejdede som pædagog og som psykolog. Jeg har deltaget i mange specielle kurser indenfor børneområdet, bl.a. ”Teater for småbørn”, ”Mal med børn”, ”Børn og musik”. Jeg har bred viden og erfaring med forskellige pædagogiske værktøjer.

Personligt er jeg meget glad for at male, og jeg spiller også klaver. I Rusland medvirkede jeg også i forestillinger på et børneteater. I Danmark var jeg frivillig hos Kristrup Børnehus i 4 måneder, og det var jeg meget glad for.

Jeg arbejdede i mit ejet privat pasningsordning i Sdr.Borupvej i de sidste 5 år.
Her havde jeg 10 børn og flere ansatte.


Siri Bjerregaard

Vikar

Hej 🙂 Jeg er 31 år og har en søn på 11 år. Jeg er født og opvokset i Randers.

Jeg arbejder i “Appelsin” 3-4 timer i løbet en uge.

Jeg vil beskrive mig selv som en glad, imødekommende og en omsorgsfuld person.

Jeg har tidligere arbejdet i en vuggestue som pædagogmedhjælper. Og sætter stor pris på at arbejde med børn, følge deres udvikling og være med til at stimulere deres motoriske færdigheder, sprog, kreativitet mv. Og ikke mindst give børnene tryghed og nærvær.

Jeg elsker at være kreativ med børn, såsom at finger male, tegne, lege med modellervoks og teater. Som medarbejder i “Appelsin” sætter jeg stor pris på, at vi har tid til det enkelte barn og dets behov og udvikling. Jeg har tidligere arbejdet i vuggestue, hvor de desværre ikke har de samme muligheder for at bruge tid på det enkelte barn, som vi har her.

I “Appelsin” har vi et dejlig balanceret miljø mellem ”støj” og ”ro” i løbet af dagen. Fx. Hører vi musik, danser, synger og senere sidder vi stille og roligt og læser bøger, tegner og maler. Jeg syntes kost er en vigtig del af børns hverdag og her bliver der dagligt lavet lækket varieret varm mad og der bliver smagt på mange forskellige frugter og grøntsager. Det er min oplevelse, at børnene spiser rigtig godt og nogle lære at spise helt nye ting.


Privat pasningsordning

Privat pasningsordning er naturligvis røgfri.

Privat pasningsordning åbner på adressen i Brassøvej 16, st.th., Risskov 8240.

I behøver ikke at tage jeres barnevogn med. Jeg har rejseseng /madras til hvert barn. Det er dog nødvendigt at medbringe dyne, pude, sengetøj samt en varm sovepose til den kolde tid.

Hver uge sender vi en mail til jer, forældre, hvor vi fortæller lidt om, hvad vi har lavet denne uge samt billeder af jeres skønne børn.

Når jeres barn har fødselsdag, holder vi fødselsdagsfest og ” Appelsin” giver en gave til ca. 100 kr.

Facebook Comments