Pædagogik

Kære forældre,

Jeg har i mange år arbejdet med pædagogisk og psykologisk rådgivning for småbørnsfamilier.
Jeg er helt sikker på at det er meget vigtigt for forældre at vide hvordan børn udvikler sig i forskellige aldre. Hver alder tilføjer noget nyt til udviklingen. Hvis vi kender til disse processer, begynder vi at se dem med andre øjne, især fordi vi begynder at kunne forstå årsagerne til barnets frigørelse og utilfredshed.
Mange forældre synes at børn i 3-4 års alderen kan være ret umulige. Det søde lille barn forvandler sig til et uartig stædigt æsel. Barnet vil ikke længere have hjælp af far og mor, selv om de nogle dage tidligere gerne ville have forældrenes hjælp. Barnet vil gøre det hele SELV. Barnet vil selv tage sko på, selv hente den store bil, barnet siger eller viser med sit kropssprog ”Jeg vil selv”. Denne periode kan være ret svær for forældre. Men for barnets udvikling er denne tid meget vigtig, og alle skal gå den igennem. I denne periode begynder barnet at se sig selv som et individ. Barnet har brug for at frigøre sig af forældrene.

Når barnet bliver 7 år gammel, og igen i 12-14 års alderen, går det igennem en lignende udviklingskrise.
Hvis forældre på forhånd kender til disse perioder, og har viden og redskaber til at håndtere dem, vil livet blive noget lettere for alle parter!

Om børn fra 0-7 mdr.alderen.

Hvad er det vigtigste i denne periode? AT ELSKE BARNET! Mens barnet stadigvæk er så lille, skal man bestemt ikke forsøge at opdrage barnet på nogle måde. Selv om barnet gør noget ”forkert” og I beslutter som forældre at forklare barnet hvad det har ”gjort forkert”, er man jo nødt til at erkende at det er spild af tid. Det lille barn er simpelthen ikke i stand til at forbinde sin handling med jeres forklaring.
Mens barnet er så lille har det brug for alt jeres kærlighed. Barnet skal trøstes, krammes, puttes, beskyttes, tales med og selvfølgelig elskes.
Selvfølgeligt er det muligt at gøre barnet til centrum for hele verden, når selv det mindste suk fra barnet får hele familien til at løbe hen og tage det op. Selv de mindste børn er i stand til at lære at manipulere med sine forældre. Og selv om det lyder utroligt, er det sandt! Det kalder man ”forstærkningsproces”. Når barnet bemærker at visse handlinger bringer tilfredsstillelse, prøver barnet at gøre den samme ting igen og igen.
Hvis jeg græder rigtig højt – er min mor nødt til at lade alt andet ligge og bruge tid sammen med mig – så er jeg glad, så skal det prøves igen. Her er det vigtigt, at bevare den svære balance. Man vil jo gerne bruge så meget tid sammen med barnet som muligt, men samtidigt undgå at blive manipuleret med. I virkelighedens verden bliver enhver mor meget hurtig i stand til tydeligt at høre forskel i barnets toneleje, om barnet kalder fordi det har brug for hjælp eller bare fordi det er utilfreds. Jeg er sikker på at I kan føle barnet, I skal bare tro på at I kan!

Med venlig hilsen,
Elena Malkova


Mit barn vil ikke høre efter! eller
Hvorfor vil mit barn ikke høre efter?

– En artikel om kommunikation børn og forældre imellem.

En mærkelig overskrift – to meget ens sætninger, der kun er varieret med enkelte grammatiske tegn. Det er sætninger der fortæller om to forskellige forældretyper,
og måden hvorpå disse kommunikerer med deres barn. I denne artikel kalder jeg disse to typer for den sensoriske og den intuitive forældretype. Den sensoriske forældretype er struktureret, bestemt og kærlig, mens den intuitive forældretype er demokratisk, spørgende og medbestemmende. Børn reagerer forskelligt på de to metoder at kommunikere på – det er det, der vil være temaet for teksten.

Af: Elena Malkova, (Redigeret af: Maja Joensen)

I har sikkert undret jer over hvorfor nogle børn hører efter med det samme, og andre ikke reagerer selvom de bliver råbt direkte ind i øret.
Hvorfor er det nok for den ene mor at udtale sit budskab bare en enkelt gang, mens den anden mor er nødt til at gentage de samme ting igen og igen?
Jeg vil nu give to eksempler på, hvor forskelligt børn kan reagere på samme situation, ved to de kommunikationsformer.

Eksempel 1, Den sensoriske forældretype: Jeppe er tre år. Hans mor har besluttet, at han skal lære at stille sine støvler rigtigt i bryggerset, så de ikke ligger og flyder.
Derfor begynder hun at forklare: ”Her er din hæl (hun peger på hælen), her er snuden (hun peger igen), og her er støvlens hæl og snude. Kan du nu vise mig dem? Og nu skal vi stille dem ved siden af hinanden, hæl mod hæl og snude mod snude. Nu kan du prøve selv. Og så prøver vi en gang til… Hæl mod hæl.” Jeppe glemmer ikke den nye læring dagen efter, og han stiller sine støvler pænt efter sin mors detaljerede forklaring.

Eksempe 2, Den intuitive forældretype: Søren er 4 år. Hans mor vil også gerne have, at Søren stiller sine støvler pænt i bryggerset. Hun siger til Søren: “Søren, dine støvler skal stå der, ellers roder de.” Det er aldrig lykkedes hende at lære ham det. Hun har derfor konkluderet, at han stadig er for lille, og tænker at han lærer det, når han bliver ældre. Pludselig ser hun, at naboens søn på tre år stiller sine støvler pænt. Det går op for hende, at hendes opdragelsesteknikker ikke virker og hun råber: ”Hvorfor ligger støvlerne og flyder igen?! Kan du da ikke stille dem pænt!
Hvorfor kan du ikke finde ud af det når Jeppe kan?!”.

I de ovenstående eksempler vises det, hvor væsentlig den rigtige kommunikationsform er for barnets indlæring. Hvorfor er der så stor forskel på den måde vi opdrager vores børn på, når vi alle vil dem det bedste?
– Fordi vi heldigvis alle er forskellige mennesker, med forskellige personligheder og erfaringer. Jeg vil nu komme nærmere ind på de to typer for, at forklare situationerne.

Den sensoriske forældretype:
Personligt: Som person opfatter denne forældretype verden gennem sanserne. Når de skal købe en mobiltelefon, vil de tage beslutningen ud fra, hvordan den føles at holde ved, fremfor at læse en beskrivelse af den.
Denne type er som oftest realistisk, tager udgangspunkt i virkelige forhold, lever i nuet og er selvbevidst. De ved hvad de vil have og får ofte deres vilje.
De foretrækker, at arbejde med opgaver som har én løsning, hvor de ikke behøver at tænke kreativt. De trives bedst i faste rutiner, og bliver nemt stressede i pressede og uventede situationer.
På jobbet nyder de monotomt arbejde, og i deres hjem er der rent og ryddeligt.

Opdragelse: Den sensoriske forældretype kan, grundet sin personlighed, betegnes som ”den perfekte pædagog”. Sagen er den, at småbørn op til 3-års alderen opfatter verden gennem sanserne; gennem hænder, læber, tænder mv. Det forstår denne forældretype, de taler samme sprog.
De vil for eksempel, i stedet for at forklare om et stykke legetøj, række det til barnet. På den måde kan barnet undersøge det med alle sanserne. De bruger ikke mange ord, men til gengæld forklarer de tingene:
”Prøv at se her. Her er næsen. Her er øjet.”
”Hvis toget skal køre, tryk her. Prøv at se. Nu gør vi det sammen. Nu kan du selv.” Derudover har småbørn brug for struktur og orden, hvilket tilmed er noget den sensoriske forælder helt naturligt vil give barnet. Denne måde, at opdrage på er optimal til småbørn, men kan give udfordringer når barnet bliver teenager.

I forhold til det eksempel jeg gav tidligere, passer morens personlighed og opdragelse altså på, hvordan hun lærer barnet, at stille støvlerne rigtigt. Støvlens placering, hvordan barnet skal stille det, og at barnet skal prøve det igen og igen. Hun tager sig tid, henvender sig til barnets sanser og sørger for at barnet gentager handlingen.

Den intuitive forældretype:
Personligt: Den intuitive forælder opfatter verden ud fra egne fornemmelser og intuitioner. Når den intuitive forældre skal vælge en mobiltelefon, kan det være en indlysende idé, der kom til hende allerede i går. Han eller hun så den helt rigtige telefon hos en tilfældig passager i S-toget og vidste at det var den telefon det skulle være. Denne forældre foretrækker kreative løsninger, og en hverdag med forandringer. Ideer kommer strømmende hele tiden, men detaljerne er ikke væsentlige.
Opdragelse: Den intuitive forælder læser meget om børneopdragelse, især om den demokratiske måde at opdrage et barn på. Dog går de ikke i dybden med meget af det.
Når de skælder ud gør de det ved spørgsmål og forklaringer, ikke ved direkte påbydelse. De går ind for ligestilling med barnet. Denne måde, at opdrage på er optimal for teenagere, og børn med mere livserfaring.
Dog vil det blot forvirre barnet fra 0-3 år.

I eksemplet med støvlerne, spejler hendes personlighed sig af i opdragelsesstilen. Hun tager sig ikke meget tid. Det kan tilmed være svært for hende, at sætte sig ind i barnets behov for at lære gennem sanserne, og vigtigheden af gentagelse. Grunden er simpel; det er sådan hun oplever verden, og mener derfor, naturligvis, at dette er den bedste måde, at opdrage sit barn på.

Til dig:
De to forældre typer har begge gode kvaliteter, men passer på forskellige stadier af barnets liv. Den sensoriske forældre passer godt til det lille barn, mens den intuitive forældre henvender sig til det større barn. Disse kommunikationsmetoder er noget der er relevant for alle. Jeg håber, at denne artikel har hjulpet dig til at få et mere klart syn på din kommunikationsstil med dit barn. Du kan vælge, at se denne tekst som et redskab eller en simpelthen ny viden.
Uanset hvordan du vælger at bruge det, er jeg åben for spørgsmål og parat til at støtte og hjælpe dig.


Sansemotorik – i dagplejen og i hjemmet

Kære forældre

Vi som mennesker bliver hele tiden formet og udviklet af omverdenen. Lige fra vi ligger i maven til vi går bort. Især som børn bliver vi påvirket; fysisk, psykisk og socialt. Børn oplever gennem de primære sanser; berøringssansen, balancesansen og bevægesansen. Gennem stimulation af disse udvikler barnet sig motorisk. Derfor kalder vi det for den sansemotoriske udvikling. Vi kan som pædagoger og forældre være med til, at styrke barnets sansemotoriske udvikling. Det gør vi gennem stimulation. Jeg vil i denne artikel vil jeg kort gennemgå de primære sanser, fortælle hvordan vi i ”Appelsin” arbejder, og give inspiration til hvordan I som forældre kan stimulere jeres barns sansemotoriske i hverdagen.

Jeg hedder Maja G. Joensen og jeg læser på psykomotorisk terapeut uddannelsen i Randers. Som person er jeg livsglad, dynamisk og så elsker jeg at arbejde med børn. Jeg interesser mig meget for børns fysiske og psykiske udvikling. Derfor læser og studerer jeg flere forskellige teoretikere. Det menneskesyn jeg arbejder ud fra er at se det hele menneske; psykisk, fysisk og socialt. Når jeg arbejder med børn ud fra et psykomotoriske synspunkt, lægger jeg vægt på deres velvære på alle tre punkter. Den motoriske og psykiske udvikling hænger uløseligt sammen. Derfor er det vigtigt at støtte barnet med den motoriske udvikling. De teoretikere jeg har min viden fra i denne artikel er Lise Ahlmann og Birte Servais Bentsen
Den taktile sans/ berøringssansen:
Den taktile sans er sansernes moder. Den bliver stimuleret gennem huden og har en vigtig funktion i forhold til at opbygge hjernen. Derudover sørger den for, at musklerne hverken er for spændte eller for slappe. Sansen bliver stimuleret gennem berøring af huden. For eksempel når barnet bliver holdt, skiftet og badet. Desuden kan barnet selv stimulere den taktile sans. Det gør det ved at røre ved ting, mærke forskellige slags underlag og ved temperatur skift.

Den proprioceptive sans/ den indre følesans:
Den proprioceptive sans er den indre følesans. Den bliver stimuleret gennem barnets muskler og led. Her er der sanseceller, som fortæller hjernen om, kroppens stilling og hvordan de bevæger sig i for hold til hinanden. Sansen bliver stimuleret helt fra fosterstadie. Derefter bliver den primært stimuleret gennem bevægelse. Den proprioceptive sans er vigtig når det kommer til at identitets skabelsen. Det bunder i, at sansen styrker bevidstheden om kroppen og dermed barnets evne til at opfatte sig selv som en dynamisk helhed.

Den vestibulære sans/ balancesansen:
Den vestibulære sans er grundlag for balancen. Sansen findes i det indre øre, og er én af de ældste sanser. Allerede i fostervandet i 16. uge begynder stimulationen. Den er utrolig vigtig for barnets udvikling, og stimuleres ved vuggebevægelser. Både frem og tilbage, fra side til side og op og ned. En regelmæssig stimulation vil fremelske de andre sanser og give barnet mod på, at bevæge sig. Ikke kun den fysiske bevægelse, men også den psykiske.

Alle sanserne bliver stimuleret fysisk, men påvirker det også barnets psykiske og sproglige udvikling i meget høj grad. I ”Appelsin” bruger vi både os selv, men i høj grad også forskellige motoriskudviklende redskaber:

Gymnastik bolden:
Gymnastikbolden er et godt og sjovt redskab til at stimulere barnets balancesans. Bolden kan bruges til et utal af øvelser. Som udgangspunkt er barnet oven på bolden, både siddende, men også liggende på maven og ryggen. Her kan du lave hoppebevægelser, bevæge bolden frem, tilbage og rundt. Det er væsentligt, at gøre det til en positiv oplevelse for barnet. Det kan gøres vha. Bl.a. Lyde og lege. Vi bruger bolden dagligt, det skaber både glæde og styrker den fysiske og psykiske udvikling hos børnene.

Tumletoppen:
Tumletoppen er (næsten) altid et hit! Toppen stimulerer især den vestibulære og den proprioceptive sans. Den kan bruges på mange forskellige måder, hvilket gør at den er god til børn i alle aldre. De små kan ligge ned på et tæppe, mens den voksne drejer toppen rundt. Derimod kan de større børn sidde op, og få nogle vildere ture. Vi bruger redskabet hver dag, og sørger for at gøre det på en legende og sjov måde.

Faldskærmen:
Så skal kroppen bevæges! Faldskærmen er perfekt til koordination og dermed den indre følesans. Der er ingen grænser for hvilke lege der er med dette redskab; stå eller sidde og holde i kanten mens vi bevæger stoffet, utallige sanglege, blive snurret rundt på faldskærmen, og sidde under den mens vi ryster. Det er en stor oplevelse for børnene, og resulterer i meget latter.

Vand og sand:
Vand og sand er godt – meget vand og sand er meget godt. Børn mellem 10 måneder og 2 år elsker både vand og sand. Før de to år holder de lige meget af begge ting, men efterfølgende vælger de en favorit. Det kan være godt at være opmærksom på som forældre. Den fysiske og psykiske udvikling hænger sammen som gøg og gokke. Vand og sand stimulerer sanserne og virker afslappende på musklerne og dermed også på barnets psykiske tilstand. Når børn leger med vand stimulerer det hovedsagligt den taktile sans. I hverdagen på ”appelsin” bruger vi ofte både begge redskaber. Det skaber fokus, koncentration og glæde. Efter en halv time med vand eller sand, er der en betydelig forskel i børnenes adfærd. Børnene er roligere, mere fokuseret og meget nysgerrige.
Denne fysiske aktivitet kan også bruges ved stressede psykiske situationer for barnet. Det kan være store forandringer i hjemmet, sociale rotaioner som skilsmisse eller andet. Derfor er det en fordel at kende dit barns valg mellem vand og sand.

Tumlebolde:
Tumlebolde har en magisk kraft. De kan den bruges både på egen hånd og sammen med en voksen. Her får børnene stimuleret alle deres primære sanser og de er vilde med det. Aktiviteterne i dette redskab er endeløse. Børnene kan; kravle op i den, ligge i boldene, gå rundt om den og blive bevæget rundt i boldene af en voksen. Tumleboldene nydes meget og er tit i brug.

Multistativ – gynge, klatre, rutche:
En gynge er altid sjov, den stimulerer den vestibulære sans og virker opmuntrende. Et klatrestativ er udfordrende, men spændende og stimulerer den indre føle sans. Vores multistativ står altid til rådighed for børnene, og indgår af og til i en motorik bane. Det er rigtig sundt for barnets sansemotoriske udvikling, at bliver udfordret på et niveau det kan beherske. Det giver børnene gå på mod og udvider deres bevægemønster.

Kravle tunnel:
Kravle tunnelen er den rene styrketræning. Her får barnet navnlig stimuleret den proprioceptive sans. Den er god lige fra barnet når maver sig frem, og også til børn der kan gå. Det styrker både koordination og muskler samtidig med, at det er en spændende oplevelse. Denne fysiske aktivitet er, som alle andre fysiske udfoldelser, vigtig for barnets videre psykiske og sproglige udvikling. Barnet kan se verden i andre farver og vi kan samtidig gøre det sjovere ved at lægge legetøj deri. Vi bruger kravle tunellen på en daglig basis, og vi oplever hvordan børnene varierer deres brug af redskabet.

Eksempler:
I vores arbejde med disse sansemotoriske redskaber har vi set store fremskidt hos dagpleje børnene. For eksempel kom der en pige hos os, hvis tæer var krummet sammen under hendes fødder, og de fleste muskler i hendes krop var spændte. Det resulterede i at hun havde svært ved at komme op, at stå og svært ved at koordinere sine bevægelser. Efter en tid i ”Appelsin”, var hun mere afslappet og havde ingen problemer med, at komme op at stå. Nu er hun meget nysgerrig og er ikke bange for at udforske hvad hun kan. Både fysisk og psykisk har vi set en stor forandring.
Et andet eksempel er en dreng på otte måneder. Han var en meget stille dreng, der ikke undersøgte sin egen fysiske kunnen og heller ikke mulighederne i omverden. Vha. Hovedsagligt taktil stimulation som for eksempel bolde, men også andre redskaber, blev han stimuleret. Pludselig fik han energi og kraft til at udforske og udfolde sig kropsligt.

Til dig:
Det var en lille præsentation af de redskaber vi har og hvordan vi bruger dem. Jeg håber at du kan bruge det, som inspiration til andre og nye aktiviteter i din hverdag. For at stimulere dit barns sansemotortiske udvikling behøver du ikke eje alle de her smarte redskaber. Det kan dog være et pejlemærke om, hvordan de primære sanser bliver brugt og stimuleret. Vi er selvfølgelig altid åbne for spørgsmål, konsultation eller bare en lille snak. God fornøjelse med at lege og stimulere.

Litteratur:
– Ahlmann Lise., (2008): Bevægelse og udvikling., 4 udgave, Kbh, Hans reirzels forlag
– Bentsen Servais Birte., (2010): Bevægeomsorg børnemotorik i teori og praksis., Kbh, Frydenlund

Facebook Comments